Forside    Hvem    Kontakt    Shop

Afledning fra besvær

Hvor mange problemer har ikke mange af os om ørene hver dag? Hvor let er det ikke at miste både håb og humør? Man kan måske let blive træt af gode og velmenende råd, for hvad virker, og hvad virker ikke? Men der er en ting man kan prøve, nemlig afledelse fra alt besværet.

Det er meget nemt, som at lytte til noget musik, se en tv serie på tv eller dvd, gå en tur, ringe til en ven eller besøge nogle, listen er lang hvad angår hvad man kan bruge sin tid på når man er ved at koge over.

Nogle gange kan det være godt at skrive ned hvad man faktisk kan lide at bruge sin tid på, hvad der gør en glad, og så skrive det op på et stykke papir som man hænger på opslagstavlen, så man kan mindes om hvad man kan gøre noget man har det svært.

Jeg spiller computer, tegner lidt, skriver digte, tager i No17, besøger mine venner, ikke alting på en gang, men dette er bare nogle af de ting jeg gør for at få et godt liv selv om jeg har det besværligt nogle gange.

En ting vil jeg nu lægge frem som noget særligt, jeg har nogle venner der er over 70, nogle med noget livserfaring, og som ikke har noget imod at lytte til mig, tage mig som jeg er, kan rumme mig, sådan nogle venner er værd at samle på, for der er folk nok der ikke kan klare at vi har problemer, men dem der kan syntes at skinne mere når alt er mørkt omkring en.

Så hvis du kan, så få dig en eller flere venner på plejehjemmet, bliv besøgsven måske, det er også en god form for afledning fra alt besværet, at lytte til hvad andre har været igennem i løbet af livet, glæder og sorger, men især at se den livsgnist mange ældre har i øjnene, det kan være smittende.

Så bliv besøgsven, gør nogle af de ting du aller bedst kan lide at gøre for bedre at klare din hverdag.