Forside    Hvem    Kontakt    Shop

Adskillelse af kirke og stat nu

Dette er en debat som absolut aldrig må dø, før det er sket, at kirke og stat er adskilt.

Det er som om at kirken bliver brugt som en sovepude, bare man er medlem, døbt og konfirmeret, så er ens hellige grav vel bevaret, og pyt med at man ikke tror på Gud, eller har ham med i det daglige, for han skal nok tro på den enkelte, og være med alligevel.

Men er det ikke det eneste det gør, at prædike folk ned i helvede?

De får jo ikke at vide at det drejer sig om personlig tro og omvendelse, de får jo ikke at vide at deres synder er tilgivede, ved at man har overgivet sit liv til Gud, tror på evangeliet, lever med Gud i det daglige, at tro hører sammen med omvendelse.

Folk må have at vide, at det koster at leve adskilt fra Gud, at det har en konsekvens, men også vide af gaven, som er det evige liv; som det er nu i folkekirken, så tror alt for mange at de kommer i himlen bare fordi de jo er pæne kristne, er medlemmer, døbt og konfirmeret.

Er tiden ikke inde til et endeligt opgør med kulturkristendommen? Er tiden ikke inde til at stå på evangeliets grund? Hvis ikke nu, hvornår så?