Til værestederne i psykiatrien, hvordan bygge en kultur op - især i No17 i Auning

Intet sted er som vort hjem, ude godt, men hjemme bedst. Men tænk sig, hvis vi kunne gøre No17 til vores andet hjem? Hvad er det der gør, at man føler sig hjemme et fremmede sted? Er det ikke noget med hvilke kultur der er på det sted?

Vi kan enten lade stedet formes af tilfældigheder, eller vi kan være med til at forme det ved at udtrykke for hinnanden vore ønsker og drømme for No17.

Kultur har især med samhørrighed at gøre, og som også er det grundelement der skal til for at man kan føle sig hjemme.

Dvs, der må noget til der limer os sammen; vi har måltiderne som en meget vigtig del, vi har diverse spil ved bordene, vi har værkstedet hvor der er mange forskellige aktiviteter, men måske vi kunne udbygge dette grundlag for No17, til at berøre ting som måske ikke er prøvet, eller måske noget andre har prøvet, men vi ikke hørt om?

Ved at deltage aktivt med ideer og drømme, er vi alle med til at gøre det til ”vores sted”, og derved opstår også samhørrigheden, ”et sted at høre til”, og det har vi alle brug for.

Et steds kultur skal aktivt skabes, og ikke være op til tilfældigheder på må og få; uden visioner, uden retning sker der heller ikke noget.