At se Gud i bagspejlet

Jeg kendte dig i trængslens dybe mørke
I smertens blindgyde
Hvor intet syntes at gå din vej
Hvor alt håb var ude
Og du ikke andet kunne end hænge fast
Jeg kendte dig
Og du kendte mig
Ikke i skæret af mit åsyn
Men i bagspejlet
I bagklogskabens klare lys
Da så du mig ansigt til ansigt
Da kunne du forstå
Da kunne du erkende
Din vej at vende