Ensom og forladt
Som jeg vandrede
Igennem dis og tåge
Sump og ørken
Vendte jeg tilbage til de tider
Da alt var så enkelt
Og man var i ens barndomshjem
Kærligt og trygt
Uden tanke om det udenfor mine rammer
Det var min verden
Det var der jeg havde bo
Og ro
Idag er verden blevet lidt større
Mine krav lige så
Jeg skal være en del af et større fælllesskab
Kan bare ikke stå alene
Må ud og blande mig
Men hvorfor føler jeg mig så ensom?
Som ene og forladt
Sove den sene nat
Er det fordi ingen mærker min varme
Krammer mig med deres arme
Gir og tager kærlighed
Det er det der varer ved
At blive mødt som menneske er rart
Men jeg føler mig så sart
Hungre efter hud mod hud
Efter en krammer sender bud
|