Det kulde gys

Man fryser ens hænder
Hver gang de sig vender
Og tager et skridt hen imod dig
Og siger, kom du vor vej
Men hver en gang man fryser
Hjertet blir en gyser
Det hiver og slider og gør bare ondt
Man begynder at længes efter det der er sundt

Ishjerte
Fuld af smerte
Ve mit hjerte af kød og blod
Nu livets flod er kold som sod
Min ild i mit indre
Må opflammes igen intet mindre
Det må tændes med et bål
For at smelte den nål
Af is og smerte
I hjerte
Kulden gys
Men hvor er håbet, kan det på mig syes
Eller kan jeg oplives igen
Mit indre, min ven