At kende sine veje

Jeg fornemmede at det var et fremskridt
Da jeg hørte lynlåsen ramme imod væggen
Med sin metaliske lyd, let genkendeligt
Et fremskridt fra knapperne fra sengetøjet jeg kendte fra min barndom
Men blev livet ikke et skridt frem
Og to tilbage, da jeg ikke kunne finde vej?
Jeg vidste jo ikke hvad der boede i mig
Jeg kendte ikke denne længsel
Som senere ville komme frem
Først i det små, ikke genkendelige
Uforståelige
Kendte ikke at det var det
Men jeg skulle bare blive ved og ved
Men venden tilbage mange gange siden
Er dette nu blevet en viden
At her er vejen jeg skal gå