En stjernekaster

De kalder ham stjernekaster
For han sprudler for en stund
Men går ud når dagen er ond
Han holder lejlighedsvis ud
Men så sender Gud ham bud
Og alt er lykke og gammen
Så vandre de sammen
Men så kommer skyer
Det regner som byger
Og han bliver ked af det igen
Hvorfor kalder du mig min ven?
Men sådan er han i dårlige tider
Han rækker ikke hånden ud til mange vidder