Håbet titter frem

Det var på søndagsskolen
At jeg lærte mit Fadervor
Det var der jeg fik bedre kår
Fra at slæbe mig igennem livet
Gemmende mig i sivet
Til at løbe på livets bane
Løbende foran med en fane
Det var farvet med håbets farve
Jeg vidste jeg af Guds Ord skulle arve
Løfterne som lovet
Det eneste jeg skulle var at have vovet
At komme ud af gemmer
Nu i hjertet jeg fornemmer
At foråret ringer klart
I min sjæl er det åbenbart
At nu er solen kommet for at blive
Håbet, troen ud af mit indre hive
Nu er det sommer i sjælen
Hvis bare jeg får røstet af hælen
Det der hænger fast i mig
Så jeg kan gå de levendes vej