En blomst så skøn

En blomst så jeg i min have
Manglede ord til det jeg ville stave
Men dens skønhed kappedes med anemonen
Ville istemme mig et kvad, men fandt ikke tonen
Den var for skøn, den blomst, gul og hvid
Som ventede efter vinterens slid
Op af jorden, sprang den glad
Først med stilk, så med blad
Så med knop, springer ud så glad