Lort, og hundelort

At træde rundt i en hundelort med bare tæer
Er bare ikke det værd
Ikke engang for sjov bør man gøre det
For selv når uheldet er ude
Fyldes vi jo med afsky
Fyldes vi med ak og ve
På samme måde er der af og til
Når nogle skidder i ens bukser

Jeg ved simpelthen ikke hvor det kommer fra
Men pludselig må jeg skifte og i bad
Rense mig fra al deres had
Det er da træls at det sker
Og hver gang siger man ALDRIG mer
Lige indtil næste gang man ikke passer på
Lige til en anden person dukker op i ens liv
Og bare ikke kan lade være
Men bagefter siger man
Bliver jeg da aldrig klogere?
Hvorfor giver jeg den slags mennesker en chance til?
Hvorfor kan de ikke lade være?