Efteråret er min ven
Efteråret er min ven
Så kommer mørket, susen i træerne igen
Mørket omslutter mig, mens jeg sidder alene på sofaen i mørket
Bare at sidde i mørket og tænke på ingenting
Bare lade stilheden, roen sænke sig
Og bearbejde dagens indtryk, ved slet intet at gøre
Noget andet er det når jeg er ude og gå
Og oplever naturens elementer rive og ruske i buske og træer
Da er det som om jeg bæres af vinden, og lydene fra buske og træer
Jeg forstår det ikke, men det gør mig levende
Det er som om at lydene fylder mit sind og skubber alle andre tanker væk
Efteråret er min ven
Så kommer roen, lægedommen igen
|