Den ægte værdi

Når man ser på verdens tomhed og gøjl
Så syntes folk at flokkes om det
De fylder sig med det, men mættes ej

For man mættes kun ved det nære
At sætte kærlighed i ære
Man må bruge sig selv
For ikke at komme i gæld
Til sig selv og til andre
Derved livet os ikke klandre
For det vi burde gøre
Hvad hjertet i virkeligheden røre
Dybt nede i dig og mig
Lyt efter røsten, for det er til dig
Det gør livets mening til noget stort

At lytte efter gør at du har noget at leve på
At så skal alting nok gå
At du har noget til trænge tider
Gemt i dig er der måske nogle sider
Som du så kan finde frem