Sår på sjælen

Er der noget der trænger til at lappes
Så må man på såret klappes
Tage lidt kærligt på det, og lidt let
Så blir det ikke så slet
Ikke rode rundt i såret
Til sidst hiver man sig i håret
Over hvor galt det nu gik
De tæv man nu fik
Ryst det af dig, tilgiv, det gør jeg
At gå op af bakke gør dig sej
Lidt skrammer har man vel nok
Men bærer man nag er man et pjok
For det skader mere end det gavner
På nederste trin på stigen man havner
For så at starte forfra igen
Men trøst dig, du har en ven
Der kan klappe dig på skulderen og sige
Det bedre en dag nok skal blive