En ven der skinder i mørke
Det kan somme tider være ensomt at være en ven
Især når man oplever ikke at få igen
Man tænker sit
På deres, og mit
Man ved måske ikke noget råd
Man tænker, er de i samme båd?
Man spørger, hvorfor dit, og hvorfor dat?
Man tænkter, hvor er de når livet er nat?
Men så er der nogle der skinder i mørket som stjerner
De om mit liv værner
Er der som en ven
En der til stadighed giver igen
Også selv om jeg ikke har noget at gi
De råber fra det fjerne, kom til mig og bli
Se det er sådanne venner jeg vil have
De er som en livets gave
|