At elske sine venner

De der gik bort
De fik det til at gå sort
Og de der var tilbage
De blev endnu mere lys, uden klage
For derved lærer man at skønne;
Undskyld jeg må mig rømme;
På dem man har
Til mig ingen cigar
Når jeg har dem
Så er dagen ej så slem
For de er livet for mig
Så jeg siger: Ven, jeg elsker dig