En arret krukke

Der var engang en krukke så skøn
Kunstneren selv malede den grøn
Med papirstrimler på så det ej dækkede
Så ud som om den var sprækket
Dette er historien om mit liv
Om Guds store under og kærlighed bliv
Som gjorde så stort af mit liv at spare
Selv om mennesker påførte mig ar'e
Så vendte Gud min skæbne med hans tro
Det er derfor jeg stadig i hans nærhed bo
Så Gud talte i sit forsyn i tiderne før
Det er sådan livet dit vil køre
Gud talte, han vidste det godt
At jeg flere gange ville blive forrådt
Men i al den tid der gået er
Viser at Gud mere end bær
Selvom jeg intet kunne gøre
Han min sag ville føre
Og jeg frelse få